Lær brugen af neurogastronomiske greb til at lave sanserig grøn mad i efterskolekøkkenet
Som køkkenmedarbejder i et efterskolekøkken får du indblik i, hvordan neurogastronomi kan hjælpe til at de grønne retter, der serveres i efterskolekøkkenet er både smagfulde, sanserige og lystfyldte madoplevelser, der samtidig er sunde og bæredygtige. Kurset giver dig også færdigheder i at inddrage elever i at lave og servere grøn mad, så det fremmer madglæde og forståelsen for sundhed og bæredygtighed.
Da undervisningen foregår i køkkengrejsfirmaet Bent Brandts lokaler starter vi dagen med en rundvisning og et kort oplæg om, hvordan firmaet arbejder med bæredygtighed. Herefter står Rasmus Bredahl for et oplæg om neurogastronomi som han krydrer med sanserige oplevelser undervejs. Rasmus tager jer derefter med i køkkenet, hvor du får lært en række neurogastronomiske teknikker , som gør dig i stand til at lave og lære efterskoleelever at lave smagfulde grønne retter. Omkring et veldækket bord spiser vi de sanselige retter, hvor der er rig mulighed for gode snakke. Cand. pæd. Bente Nissen Lundsgaard sørger undervejs for , at du også får inspiration og pædagogiske redskaber til, hvordan du med baggrund i grønne retter kan engagere efterskoleeleverne i køkkenarbejdet.
Køkkenmedarbejdere i efterskolekøkkener.
Information om arrangementet
Dato og tid Torsdag d. 3. september 2026 kl. 13:30 til 20:30
Tilmeldingsfrist Torsdag d. 6. august 2026 kl. 23:00
Sted
Køkkengrejsfirmaet Bent Brandt
Langdyssen 7
8200 Aarhus C
Arrangør
Efterskoleforeningen
Tlf. +45 33128680
kba@efterskolerne.dk
Samlet antal tilmeldte: 0
Samlet antal tilmeldte: 0
Indlæser